Patientinformation
Egenkontrol af dine øjne
Sygdomme i den gule plet
Mange sygdomme kan ramme den gule plet. Det kan være aldersforkalkning (AMD), arvelige nethinde sygdomme, sukkersyge, blodpropper, arvæv, huller og mange andre. En meget vigtig del af disse sygdomme er graden af symptomer og eventuel forværring. Den er medvirkende til stillingtagen til behandling og kan være forskellen på om man kan bevare et godt syn eller få varigt synstab.
Den gule plet
Mange nethindesygdomme giver en påvirkning af det centrale syn (den gule plet – inden for den grønne cirkel). Det er vigtigt at holde øje med symptomerne og deres udvikling, da dette spille en vigtig rolle i stillingtagen til eventuel behandling. Ved nogle sygdome vil hurtigere behandling føre til et bedre resultatet. Regelmæssig egenkontrol af nethinden kan derfor øge chancen for at du fanger en evt. sygdom tidligt. Hermed får man også behandling tidligt, hvilket ofte bedrer resultatet.
I den gule plet (gørnne cirkel) vil synet normal være 100% og det er her, at man bl.a. finder læsesyn, farvesyn, detaljer, evnen til at se TV og ansigter samt bilkørsel. I den resterende del af nethinden ser man ca. 5-10%. Det centrale syn er derfor ekstremt vigtigt for et menneskes synsoplevelse.
Kontroller ét øje ad gangen
Da en forværring af en øjensygdom kan udvikles når som helst, er det meget vigtigt, at man kontrollerer sine øjne regelmæssigt. Det er også meget vigtigt, at man kontrollerer hvert øje for sig. Vi ser desværre mange patienter, der kommer for sent til behandling, fordi hjernen ”ignorerer”, at det ene øje der ser dårligt og sætter fokus på det gode velfungerende øje. Man er derfor ofte ikke klar over, at synet på det ene øje er aftagende. Man skal derfor på skift holde sig for det ene og herefter det andet og tjekke dem hver for sig.
Hvad skal man holde øje med?
Det er vigtigt at noterer sig om synet er lige så skarpt som vanligt – dvs. kan du se de detaljer du plejer. Dernæst er det vigtigt at se efter former. Er linjer lige eller bølger de eller knækker de? Mangler der noget i midten? Er genstande større eller mindre på et ene øje? Er der områder der er sorte eller meget grå? Og endeligt skal man holde øje med ændring af farverne.
Hvor hyppigt skal jeg undersøge mine øjen?
Vi anbefaler, at man laver egenkontrol mindst en gang om ugen. Det er meget vigtigt, at man får en fornemmelse af, hvordan ens øjne er. Når du har været ved øjenlægekontrol og øjenlægen finder, at nethinden ikke kræver behandling, kan du regne med, at dét udseende der er på amsler kortet på dét tidspunkt er acceptabelt. Dvs. du herefter skal være opmærksom på ændringer.
Hvordan undersøger man sine øjne?
Den letteste metode er at benytte sig af et Amsler kort. Her holder man sig for det ene øje og kigger på prikken i midten med det øje man ønsker at undersøge. Mens man konstant holder synet på prikken, kan man se de omkringliggende firkanter og streger. Man bør tjekke om der er indtrådt en ændring. Man observerer således former, størrelsesændringer, områder med blindhed eller svært slør og ændring af farver.
Til venstre ses et normalt Amsler kort og til højre et Amsler kort med eksempler på mulige defekter man kan se.
Hvad skal jeg gøre hvis der kommer en forværring?
Hvis der opstår en forværring skal du kontakte os. Hvor hurtigt og hvordan afhænger af din sygdom, og dette bliver du informeret om ved øjenlægekontrol. Men ved AMD (aldersforkalkninger) kræver det henvendelse på førstkommende hverdag. Men hvis du på nogen måde er i tvivl om hvad du skal gøre, er det vigtigt, at du ringer og spørgere os så hurtigt som muligt. Hvis klinikken er lukket pga. f.eks. ferie eller kursus vil vi bede dig kontakte en anden praktiserende øjenlæge på sundhed.dk. Du kan kontakte os på 58 52 20 01.
Videoer med demonstration af Amsler test
Den ene video er på engelsk, men begge vieoer kan bruges til at forstå hvordan man laver testen og hvordan forandringer på nethinden kan slå sig ud i testen.
Vestsjællands Øjenklinik Slagelse
Sdr. Stationsvej 41, Kælderen
4200 Slagelse
58 52 20 01
Læs om dit forløb i klinikken
Forbered dig inden dit besøg
Ventetid til og i klinikken
Øjendrypning i klinikken
Vil du vide mere om øjensygdomme og patientrettigheder