Information til optikere om Vestsjællands Øjenklinik Slagelse

Kære Optiker Kollegaer,

Tak fordi i besøger vores side og er interesseret i vores klinik og den information vi ønsker at bringe på denne side.

Denne side skal opfattes som ”work in progress” og vil blive udvidet sammen med at der kommer behov for yderligere deling af viden og information. Sammen med den dialog vi generelt har (og ønsker at få med jer) vil vi langsom introducerer flere emner og vejledninger, der kan bidrage til at hjælpe jeres og vores fælles arbejde for at bedre forholdende for vores patienter.

De bedste hilsner,

Vestsjællands Øjenklinik Slagelse

Henvisning til Vestsjællands Øjenklinik Slagelse

Hvis ønsker at henvise en patient til vurdering hos os, vil vi gerne bede om at i udfylder en henvisning. Det er ikke et krav at i benytter vores henvisning, hvis i selv har en lignende som i bruger. Men vores henvisning kan i hvert fald bruges som inspiration til hvilke informationer vi meget gerne vil have når patienten henvises.

I kan så give henvisning til patienten, der evt. kan læse op fra denne når der rettes kontakt til os.

Der vil altid ligge den nyeste udgave af dokumentet på denne hjemmeside.

Vi modtager med glæde feedback, der kan forbedre henvisningen og samarbejdet mellem optiker og øjenlæge.

Vi vil meget gerne bede om at ”vores henvisning” ikke bruges til andre klinikker.

De første 2 sider skal udfyldes af optikeren, mens den sidste side er information til patienten om Vestsjællands Øjenklinik Slagelse. 

Hvis patienten har et forløb ved anden øjenlæge, vil vi på det kraftigste anbefale at patienten forsætter dér. Det vil ofte tage os lang tid at få tilstrækkelige undersøgelse før vi kan komme op på niveau med et forløb ved en anden øjenlæge. Det er derfor mere patientsikkert at patienten fortsætter ved vante øjenlæge.

 

Hent Optiker henvisning

Henvisning af patienter med forhøjet øjentryk, der allerede har et forløb hos VSOKS.

 

Da sygdomme med trykproblemer (grøn stær, forhøjet tryk uden grøn stær, lavtryks grøn stær etc.) udgør en stor del af vores patienter, vil der naturligvis være et overlap af patienter der både går til øjenlæge og optiker.

 

Vi er utroligt glade for den ekstra service i tilbyder i form af et helbredstjek. Ofte er det dog ikke fordelagtigt at måle trykket på patienter, der i forvejen har et forløb hos os, da vi har styr på de patienter der er i forløb med trykproblemer. Også selv om trykket er forhøjet. Her skal trykket nemlig sammenholdes med autoperimetri, papil-OCT, macula-OCT, gangliecellelag samt foto af papillen.

Der er derfor en plan for alle patienter der går ved os med trykproblemer.

Det er derfor ikke nødvendigt at henvise patienter med forhøjet tryk, hvis de allerede har et forløb hos os. Men hvis trykket er over 30 mmHg kan pt. ringe til os på først kommende hverdag og evt. få en trykkontrol. Hvis trykket er over 40 mmHg skal pt. gerne ses samme dag.

Trykkontrol er en meget kort og hurtig tid der alene afgør om trykket er ændret i en grad, der kræver behandling eller justering af behandling.

Hvis der er forhøjet tryk og ledsagende smerter skal pt. ses akut.

Forløb for patienter hos Vestsjællands Øjenklinik Slagese

Her vedlægges et dokument som vi benytter til nye patienter, der således kan informeres om vores klinik, arbejdsgange, forventede vetetid, drypning, etc. Fremadrettet vil vi indføre i jorunalen når pt. har haft mulighed for at læse dokumentet igennem at det er læst, forstået og accepteret. Så ved vi at begge parter er enige om arbejdsgangen.

Det er således en mulighed (men bestemt ikke et krav) at i også kan udleverer dette dokument til patienter. Det vil være en kæmpe hjælp, at patienten er informeret om vores klinik og kan jo fint vælge et andet sted, hvis de ikke føler sig tilfredse med vores tilbud. Hvis de derimod ønsker at henvende sig til os, er de på forhånd bekendt med arbejdsgange.

Det kunne være patienter, der har gået ved Henrik Pedersen og gerne vil fortsætte hos os. Det kan også være at optiker og VSOKS har aftalt et særligt forløb for patienten eller at patienten klart (på eget initiativ) udtrykker at de gerne vil forsøge at få en tid ved os.

 

Vestsjællands Øjenklinik Slagelse

Sdr. Stationsvej 41, Kælderen

4200 Slagelse

58 52 20 01

Læs om dit forløb i klinikken

Forbered dig inden dit besøg

Ventetid til og i klinikken

Øjendrypning i klinikken

Vil du vide mere om øjensygdomme og patientrettigheder