Patientinformation

Nethinderifter og nethindeløsning

Hvordan opstår rifter og nethindeløsning?

Næsten alle patienter vil på et tidspunkt opleve et glaslegmesammenfald. Dette opstår fordi glaslegemet (som er en gelébold inden i øjet) skrumper og falder sammen. Da glaslegemet er fastklistret til nethinden, er det afgørende, at glaslegemet løsner sig fra nethinden, når det skrumper og falder sammen. Men hvis ”limen” mellem glaslegemet og nethinden er for stærk, kan der trækkes i nethinden og den kan briste. Dette danner et hul i nethinden.

Væske fra øjet vandrer igennem hullet og løsner nethinden, hvorved der dannes en nethindeløsning. Ubehandlet vil dette fører til svært og varigt nedsat syn eller blindhed.

Det er derfor afgørende at stille diagnosen hurtigt og igangsætte behandling. Denne afhænger af hvilket stadier, man fanger sygdommen i.

Symptomer

Symptomerne kan svinge meget og nogle har endda ingen symptomer. De fleste oplever pludseligt indsættende fluer/pletter i synsfeltet der svæver rundt. Disse kan være ledsaget af lysglimt, skygger, plamager eller endda områder der er meget grå eller sorte. Der kan også opleves sort sne.

Hvis du oplever disse symptomer eller hvis der er sket en pludselig forværring, bør du kontakte en øjenlæge akut.

Nethinderift

Hvis der findes en nethinderift, er der en risiko for, at det udvikler sig til nethindeløsning og ubehandlet vil det ofte fører til blindhed. Det er derfor vigtigt med hurtig behandling, hvilket foregår ambulant på sygehuset.

Behandlingen foregå med laserbehandling, og kræver ikke bedøvelse. Det kan opleves, at laserskuddene bider/niver lidt i øjet. Efterfølgende er man blændet og kan være lidt øm i øjet.

Behandlingens effekt indtræder først efter ca. 3 uger og det er derfor vigtigt at være fysisk rolig i denne periode. Endvidere skal du henvende dig, hvis der opstår nye symptomer, da riften kan forværres inden den fulde effekt af behandlingen er indtrådt.

Nethindeløsning

Nethindeløsning er en meget alvorlig og synstruende tilstande, der ubehandlet fører til blindhed. Med behandling, kan resultatet ende med alt fra normalt syn til stærkt nedsat syn og endda blindhed. Behandlingen kræver en stor operation, der sætter nethinden på plads. Da øjet belastes af denne operation, udvikles der typisk grå stær efterfølgende. Denne vil ofte også kræve operation inden for en vis periode.

Vestsjællands Øjenklinik Slagelse

Sdr. Stationsvej 41, Kælderen

4200 Slagelse

58 52 20 01

Læs om dit forløb i klinikken

Forbered dig inden dit besøg

Ventetid til og i klinikken

Øjendrypning i klinikken

Vil du vide mere om øjensygdomme og patientrettigheder