Undersøgelse
Ventetid i klinikken
Der er desværre et meget stort behov for øjenlægeservice og vi har derfor (som alle øvrige øjenlæger) meget travlt.
Der er derfor – desværre – ventetid til klinikken. Men hvis der er akut øjensygdom vil du selvfølgelig blive set hurtigt når dette er aftalt telefonisk.
Som udgangspunkt skal du afsætte ca. 1-2 timer af til et besøg i vores klinik. Dette dækker undersøgelsen ved sygeplejersken, øjendrypningen, undersøgelse og vurdering ved øjenlæge og information samt planlægning af det videre forløb, hvis dette er nødvendigt.
Hvorfor er der ventetid i klinikken ?
Hos os er det vigtigt at der er tid til grundige undersøgelser og mulighed for at uddybe informationen til patienterne. Patienter er forskellige mennesker og har forskellige behov. Nogle kender meget til deres egen sygdom og har brug for relativt lidt information, mens andre har brug for meget information. Der skal være plads til alle patienter.
Men fordi alle er forskellige og har behov for forskellig information og fordi der nogle gange viser sig uventet sygdomme, som kræver handling, kan der, opstå forsinkelser. Vi beder venligst om tålmodighed og forståelse herfor. Forsinkelser er typisk udtryk for at nogle patienter er blevet sat i en situation, hvor der pludselig er akut og svær sygdom og hvor der er behov for yderligere omsorg. Dette kan kræve yderligere undersøgelser for at afklare sygdommens alvor. Vi ønsker ikke at sende patienter hjem og vente på opfølgende undersøgelser. Vi ønsker, at de bliver undersøgt hurtigt og dette kan desværre give ventetid.
Derudover modtager vi akutte patienter og dette medfører hyppigt forsinkelser.
Vi vil værdsætte hvis i venligst vil udvise lidt tålmodighed hvis der skulle være forsinkelser – men det kan være at en patient har fået en sygdom der kræver ekstra undersøgelser og omsorg.
Kan jeg som patient bidrage til at ventetiden mindskes ?
Ja, du kan så absolut hjælp os.
- Husk dine tider så de ikke går tabt.
- Du kan forberede dig inden dit besøg hos os. Se her.
- Ved at gøre dig klart hvilke symptomer du har, hvornår de startede og hvordan de har udviklet sig. Herved kan vi bruge tiden koncentreret på din øjensygdom og det som påvirker dig.
- Medbring kopier fra dine besøg fra optiker, hospital eller andre instanser, som er relevant for undersøgelsen af dine øjne
- Hvis andre læger (fx din praktiserende læge) har behandlet din øjensygdom bedes du medbringe navne og doser på den medicin du har fået.
Vestsjællands Øjenklinik Slagelse
Sdr. Stationsvej 41, Kælderen
4200 Slagelse
58 52 20 01
Læs om dit forløb i klinikken
Forbered dig inden dit besøg
Ventetid til og i klinikken
Øjendrypning i klinikken
Vil du vide mere om øjensygdomme og patientrettigheder